| |
Loch Ness-søslangen er uforskyldt blevet synonym med nyheder, som har det med at dukke op i pres-sen hvert år i sommerens agurketid. Men på vind-kraftområdet kommer de for tiden faktisk fra Skotland. Sidste sommer kunne Naturlig Energi i juni berette om en skotsk husstandsmølle, som opfinderen lovede for en investering på 20.000 kr. ville kunne producere 4.000 kWh årligt, når den kom i produktion. Denne sommer løb en ny skotsk “mini-vindmølle”, Windsave, med opmærksom-heden: Den angives til en pris på 1.500 pund, svarende til 17.000 kr., at kunne kobles direkte til husets elforsyning og skære en tredjedel af elregningen. Herved vil den kunne tjene sig ind på fem år, forklarer Windsave, som sælger møl-len.
Ideen med den skotske mølle er, at den ifølge firmaet kan monteres på en husgavl og kobles direkte til husets elforsyning uden forbindelse til det offentlige net. Når det blæser, forsyner den huset med strøm og skærer derved toppen af elregningen.
Det skulle ifølge opfinderen David Gordon være noget nyt, at vindmøllestrøm blev sendt direkte ind i en husholdning til forbrug. Men metoden er velkendt fra de danske møller i “egen installa-tion”, som - primært før 1984, hvor reglerne blev ændret, så de fleste møller siden har sendt al strøm ud i nettet - forsynede ejerens egen husstand, og hvor kun overskudsproduktionen blev leveret til det offentlige elnet. Princippet bruges stadig også af husstandsmøller, dvs. maksimalt 25 kW-møller med en højde på højst 25 meter. (se faktasiderne side 20-21).
Windsave oplyser ikke præcis, hvad møllen kan producere, men det anføres, at dens produktion i Storbritannien ventes at kvalificere ejeren til et tilskud, der gives til propduktionen af 1.000 kWh vindproduceret el årligt. Sammenlignet med de danske Gaia-, Kuriant- og Reymomøller, som på 18-24 meter tårn har haft en årsproduktion på mellem 160 og 420 kWh pr. kvm bestrøget areal, vil en mølle med 2,5 kvm bestrøget areal forment-lig kunne levere mellem 400 og 1.050 kWh årligt.
Engangs-investeringen på 17.000 kr. skal ses i forhold til de 2.500-3.000 kr., som kræves ved investering i en produktion på 1.000 kWh årligt i en stor mølle.
“Selvom en lille mølle til hussstands-brug i mange år har været efterlyst, er der en del andre faktorer, man bør tage i betragtning,” påpeger konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen. “Det bør det tages med et gran salt, når firmaet anfører, at man kan montere møllen på hussgavlen. For det første har man i boligkvarterer ofte ikke engang lov til at sætte en TV-antenne op på sit hus. For det andet vil møllen med en kildestøj på 55 decibel i fem meters afstand ikke blot holde ejeren vågen op natten - resten af kvarteret vil også kunne høre møllen. For det tredje vil der i et boligkvarter være mange lægivere, som vil reducere produktionen. Og det er alt i alt årsagerne til, at vindmøller generelt ikke bør anbringes i boligområder. Ved enligt beliggende ejendomme kan møllen imidlertid være en mulighed. Men mit råd vil først og fremmest være, at man slår koldt vand i blodet og ser, hvordan møllen lever op til løfterne i et virkelige liv, før man foretager en investering.”
Også sidste sommers skotske nyhed, Swift-møllen, er ifølge det britiske The Observer i live og har det godt: Med et vingefang på 2,5 meter og et bestrøget areal på knap 5 kvm vil den ifølge fabrikanten producere 4.200 kWh årligt. Prisen er nu steget fra de først udmeldte 20.000 kr. til 5.000 pund, svarende til 55.000 kr. eller en investering på 13 kr. pr. årlig kilowatt-time. Swift-mølle markedsføres som verdens første lydløse mikro-vindmølle til placering på et hustag. Den har modtaget flere priser for sit design, oplyser The Observer. Firmaet selv, Renewable Devices Energy Solutions fra Edinburgh, oplyser, at man planlægger at installere 2.000 møller over hele Storbritannien i løbet af 2005.
----
Korrektion: I Mailnyt udsendt den 6. juli oplyste vi, at der er staten, der sparer tilskud til vindproduceret el fra mere end ti år gamle møller, når elprisen er over 26 øre. Det er i dag er det lovmæssigt bestemt, at tilskuddet betales over elprsien, dvs. at det er forbrugerne der sparer pengene. Desuden får også møller på over ti år den fulde markedspris, når elprisen er over 36 øre/kWh. De afregnes fra 1. januar på timebasis og skal altså ikke udmeldes af tilskudsordningen med en måneds varsel. |
