10-6-2010
	Øget pres på CO2-kvoter der virker mod hensigten
	Gratis CO2-kvoter saboterer energipolitikken og sætter markedsmekanismen ud af kraft, men at døm-me efter klima- og energiminister Lykke Friis vil dette, trods stigende pres, ikke blive ænd-ret foreløbig.
	Dermed signalerer ministeren regeringens hold-ning til både EU-Kommissionens 2020-krav, eventu-elle anbefalinger fra regeringens egen Klimakom-mission og et nyt energiforlig i Folketinget. Imens tjener forurenende virksomheder store pen-ge på de gratis CO2-kvoter, der stik imod hensig-ten gør det billigere at forurene. I juni skulle den danske regering give EU besked om, hvordan man i detaljer vil opfylde 20%-reduktionskravet i 2020. Den 28. september afle-verer Klimakommissionen sine længe ventede anbe-falinger til regering og folketing. Og til efter-året tager Lykke Friis hul på de forhandlinger, som skal føre til et forlig til afløsning af det eksisterende energiforlig. Her kan de gratis CO2-kvoter blive den første forhindring på vej mod det traditionelt brede forlig i Folketinget. CO2-kvoter blev en pengemaskine. CO2-kvoterne blev indført som et økonomisk inci-tament til at reducere CO2-udledningen og fremme overgang til rene energikilder. I stedet har de forvandlet sig til en pengemaskine. Årsagen er, at de blev uddelt gratis til en række virksomhe-der for at hindre dem i at flytte til lande uden kvote-begrænsninger. Men da industrien fik flere gratis kvoter, end den kunne bruge, kan en række af disse virksomhe-der sælge dem for op til trecifrede millionbe-løb. Alene i Danmark ligger ifølge EU ubrugte kvoter til en værdi af 2,2 mia. kr., som typisk sælges af industrivirksomheder til elselskaber, som dels kan sende udgiften videre forbrugerne, dels kan købe kvoterne billigere, end ren strøm fra vedvarende energikilder ville være. Dermed modarbejdet kvoterne reelt den overgang til rene-re energikilder, som de skulle fremme. Politisk enighed om ændringer – i 2013. EU-klimakommissær Connie Hedegaard fastslår over-for Politiken, at det fra 2013 er ”helt slut med gratis kvoter til energiselskaber”, og at der i øvrigt skal uddeles færre til erhvervslivet. Der-imod vil hun ikke kræve overskuds-kvoter tilbage-leveret. Ligesom Connie Hedegaard afviser Lykke Friis at ændre den eksisterende ordning og forstyrre den markedsmekanisme, som de gratis CO2-kvoter el-lers angiveligt har sat ud af kraft. Også den danske minister mener dog, at hvis CO2-kvogterne pris er for lav, ”er det jo dybest set, fordi der er for mange kvoter i omløb” og ”det er vel snarere det, der skal sættes ind overfor”, som hun udtrykker det. Industrien er modstander af tilbagelevering af u-brugte kvoter. De forklares med, at produktionen har kørt på lavere blus under krisen. Forklarin-gen blev fremført samtidig med, at Energistyrel-sen offentliggjorde statistikken, som viste at det danske elforbrug ganske rigtigt faldt i 2009, men at CO2-udlednignen steg, fordi kraft-værker udledte 19,6 mill. tons CO2, hvoraf gra-tis CO2-kvoter dækkede de 17,6 mill. tons (se Naturlig Energi juni 2010). Socialdemokraterne og SF forlanger i lyset af problemerne med ubrugte kvoter et stop for udde-ling af yderligere CO2-kvoter til de danske virk-somheder. Det kræver en lovændring. Lykke Friis vil gerne være med til at holde nogle kvoter til-bage, men kun hvis det kan ske uden at skade dansk konkurrenceevne. Enig energibranche ønsker kvotestramninger. Den 9. juni holdt el- og energiselskabernes bran-cheorganisation, Dansk Energi, sit årsmøde og præsenterede 41 anbefalinger til en ny energipo-litik. De tager højde for en del af de nævnte problemer. Forslagene omfatter bl. a. forslaget om at forhøje energiafgiften på olie og naturgas svarende til 1.900 kr. pr. ton udledt CO2. Samtidig opfordrer energiselskaberne EU til at udvide CO2-reduktionsmålet fra 20 til 30% i 2020 og indføre en nedre grænse for CO2-kvoteprisen. Dansk Energi påpeger, at den relativt lave CO2-pris ”skaber usikkerhed om sektorens investerin-ger”. Handlingsplanen fortsætter: ”Et skærpet mål vil sætte kvoteprisen op og skabe den nødvendige sik-kerhed for investeringerne i CO2-fattige løsnin-ger. Desuden vil en udvidelse af målet betyde, at vi vil være på rette kurs mod I-landenes CO2-reduktionsmål på 80-95% i 2050 (…) En politisk fastsat nedre grænse for CO2-kvoteprisen vil være et effektivt signal til markedet, som vil bidrage til forskning og investeringer i vedva-rende energi. Dertil kommer, at CO2-kvotesyste-mets politiske troværdighed kan øges ved mindre udsving i kvoteprisen”. Handlingsplanen rummer en appel til EU om at ind-drage de ikke-kvotebelagte sektorer, landbrug, transport og boliger, i CO2-reduktionerne. Natio-nale tiltag bremses og fordyres i dag af konkur-rencemæssige nationale hensyn, som kun kan elimi-neres ved indførelse af en fælles-europæisk CO2-afgift, påpeger energibranchen. En europæisk ordning vil også bidrage til at skabe et marked for teknologier, der kan nedbringe CO2-udledningen i de ikke kvote-belagte sektorer, påpeger Dansk Energi.
	Tilbage