| |
De danske afgifter på elforbrug på over 54% er ikke blot verdens højeste, men også langt højere end afgifterne på naturgas, olie og benzin. Og trods regeringens erklærede målsætning om at gø-re Danmark fri af fossile brændsler har regerin-gen besluttet at øge elafgiften de næste fem år. Dermed bremser elbeskatningen reelt udbredelsen af den vedvarende energi, fastslår analyseinsti-tuttet Copenhagen Economics ifølge Berlingske Tidende.
En ton CO udledt i 2015 vil koste 3.000 kr. i afgifter for elforbrugere, men kun 2.000 kr. for benzinforbrugere og 1.300 kr. for naturgas- og dieselolie-forbrugere. Dermed fastholdes brugen af de fossile brændsler, påpeger analyseinstitut-tet, der anbefaler harmonisering af afgifterne.
Men der er ikke grund til at reducere afgifterne generelt, tilføjer Mikael Togeby, EA Energianaly-se, som peger på intelligent elforbrug, dvs. lavere afgifter på elforbrug, når der er megen vindkraft-el i systemet. Det kræver dog installa-tion af intelligente elmålere hos forbrugerne, og det har klima- og energiminister Lykke Friis indtil videre afvist. |